| D Hold
D-holdet er for alle, der ikke tidligere har gået til konkurrence. Det forventes, at hunden har deltaget på et lydighedshold. Der trænes i øvelserne fra DcHs konkurrenceprogram.
På D-hold trænes lydighed som lineføring, stå, sid, dæk og hjemkald, der bliver arbejdet med varighed og afstand ved stå, sid og dæk og kravene øges gradvis til konkurrence niveau svarende til minimum D-konkurrencer.
Der arbejdes med spring, apport, rundering, fremadsendelse, feltsøg og spor.
Træningen vil jævnligt foregå andre steder end på træningspladsen i Enslev dels for at træne spor og feltsøg i forskelligt terræn og dels for at give hunden tryghed og erfaring i at arbejde på fremmede steder.
| |