Rally lydighed          

N.B. Første træningsgang starter vi med hundene i bilerne, da hundeførene først skal introduceres til skiltene.

Rally lydighed er for den hund og hundefører som vil prøve en anderledes og sjov måde at træne på.
Rally lydighed trænes på en bane af størrelse mellem 12½ x 15 meter og 15 x 25 meter og kan indeholde fra 10 til 20 øvelser som skal gennemføres i et flydende tempo.
En Rally begynderbane trænes med hunden i snor.
Der kræves som hovedregel ikke den samme præcision i øvelserne som ved alm. lydighedsprøver, men der lægges stor vægt på det positive samarbejde hund og fører imellem. Til Rally konkurrence må føreren bruge både stemme, hænder og krop - men ikke godbidder og hunden må ikke berøres.
Du kan sagtens deltage i Rally lydighed uden, at du vil deltage i konkurrencer.
For at deltage i Rally lydighed ser vi helst, din hund har deltaget i et lydighedskursus, men det er dog ikke et must.
Rally lydighed er for både store, små, unge (over 6 måneder) og gamle hunde. Hunde under 1 år ses helst at have deltaget i et hvalpekursus.